PÅSKEN 2024

I tiden op til påske, har vi lavet lidt forskelligt påskepynt 🐣. Vi har bl.a. posemalet grankogler, som blev til fine kyllinger 🐣🤩. Og havde det rigtig sjovt, da vi fik malet vores fødder 🦶🏻, som blev til søde påskeharer 🐇😍.

Vi fik også sået karse, så vores får, som vi lavede af vores hænder 🖐🏻, kunne komme på "græs" 🐑😊.

Ingen påske uden påskefrokost 😁. Her fik vi brev fra påskeharen om, at han havde gemt sig, så vi skulle på påskejagt, for at finde ham 🐇🤩. Vi ledte og ledte, og til sidst fandt vi ham i barnevognen, hvor han havde gemt sig og han havde påskeæg med til os alle 😋🤩. Efter vi havde spist de lækre æg, malede vi fine påske hare, som vi kunne tage med hjem 🥰. 

Herefter dækkede vi et fint bord og så var det tid til, at nyde den lækre påskemenu, som var madder med æg, makrel, lun leverpostej med bacon, torskerogn med remolade, lune frikadeller og fiskepinde og selvfølgelig kogte gulerødder 😋. Ingen påskefrokost uden "snaps", SKÅL 🤪😃.

Vi havde op til påske også lavet små hemmeligheder for mor og far 😃. Vi havde nemlig lavet gækkebreve, som vi var rundt i vores postkasser for at aflevere 😉. Vi var så heldige, at et par enkelte forældre ikke kunne gætte hvem det var fra, det er altid lidt sjovt 😄. Når vi laver gækkebreve, er der også påskeæg til alle, inden vi går hjem på påskeferie 😋🐣.

GOD PÅSKE 🐣

På grund af tekniske problemer med hjemmesiden, er der desværre ingen billeder at vise på denne side i øjeblikket, beklager 😔